Gør virksomhedens elregning forudsigelig – og bevar likviditeten
El skal bare fungere i baggrunden uden at det dræner jeres likviditet eller stjæler tid i bogholderiet. Hos Ebbefos får I en gennemsigtig elaftale til erhverv med 0 kr. i abonnement og bagudbetaling. Ingen aconto, ingen overraskelser.
Erhverv
Rigtig mange virksomheder – fra kontorer og detailbutikker til mindre produktion – betaler overpris for deres strøm, fordi de drukner i uigennemskuelige tariffer, høje abonnementer og komplekse tillæg. Det vil vi gerne gøre bedre.
Som erhvervskunde hos Ebbefos er det gennemsigtigt, hvad I betaler for strømmen, og hvad I betaler til os.
Forud for indgåelse af en elaftale gennemfører vi et kredittjek. Det er standardproces, som sikrer, at aftalen indgås på et ansvarligt og solidt grundlag for din og vores virksomhed. Kreditvurderingen er en forudsætning for, at vi kan tilbyde en elaftale på vores gældende vilkår.
| Produkt: Erhverv | Pris ekskl. moms (kr.) |
|---|---|
| Fast priselement | |
| Abonnement | 0 kr. |
| Variable Priselementer | |
| Spotpris for strømforbrug | Prisen for en kilowatttime (kWh) afhænger af om den bliver forbrugt vest eller øst for Storebælt. Prisen varierer for hvert kvarter. Gennemsnitlig pris i april 2026: Vest for Storebælt (DK1): 0,596514 kr. Øst for Storebælt (DK2): 0,568070 kr. Elpriser | Forsyningstilsynet |
| Spottillæg for strømforbrug | 0,06 kr. pr. kWh |
| Balancegebyr (produktionsaftale) | 0,02 kr. pr. kWh |
| Transport af el | Afhængig af netselskab og Energinet |
| Gebyr | Pris ekskl. moms (kr.) |
|---|---|
| Rykkerskrivelse | 100,- |
| Inkassomeddelelse | 100,- |
| Sikkerhedsstillelse | 250,- |
| Afdragsgebyr | 100,- |
Gebyrer fra dit netselskab: Ebbefos opkræver gebyrer på vegne af dit netselskab.
Der kan derfor være netrelaterede gebyrer på din regning. Du kan læse mere om gebyrerne på dit netselskabs hjemmeside.
Altid bagudbetalt
Glem alt om at agere bank for jeres elselskab. I betaler kun for det faktiske forbrug, I har haft den foregående måned. Det giver forudsigelige regninger og beskytter virksomhedens likviditet.
Forbrugs- og budgetoverblik
Få et klart indblik i jeres energiforbrug. Vi giver jer den data, I har brug for. Så kan I nemt identificere, hvor i driften I kan reducere jeres forbrug og spare penge.
Regninger, som bogholderiet kan forstå
Vi har fjernet alt det unødvendige fyld og gjort op med uoverskuelige fakturaer. Jeres regning viser præcis, hvad I har brugt, til hvilken pris. Direkte og let at bogføre.

Hvis jeres virksomhed har solceller, og I sælger overskudsstrøm til nettet, skal produktionen registreres korrekt i DataHub.
Mange elselskaber pakker omkostningen for dette ind i komplekse gebyrer. Vi gør det modsatte: For at dække netselskabets håndtering, fakturerer vi et ubalancegebyr, der svarer til vores omkostninger. Ebbefos tjener ikke på denne omkostning. Vi viderefakturerer den uændret uden tillæg for at sikre jer en enkel, samlet afregning.
Det tager kun få minutter at skifte, og det kræver blot jeres CVR-nummer. Udfyld formularen, så tager vi fat på dig, og vi sørger for en gnidningsfri overgang fra jeres nuværende selskab.